-
1 bål
-
2 tænde
ignite, kindle, light, light up, set light to, put on, switch on / off* * ** light;( elektrisk lys) put on, switch on, turn on;( uden objekt) put (el. switch) on the light(s);( med ild) light the lamp(s) (, the candle);( om motor) spark, fire,(tekn) ignite;(se også tændt);[ tænde bål] light a fire;[ tænde for] turn on, switch on ( fx the radio, the television, the heater); put on;[ tænde for gassen] light the gas;[ tænde ild i noget] set fire to something, set something on fire;[lygten tændes kl. fem] lighting-up time is five o'clock;[ stjernerne tændes] the stars come out;[ tænde en tændstik] strike a match;[ tænde op] light a (, the) fire;[ tænde under noget] light the gas (, a fire etc) under something. -
3 разложить
I vt pf ipfраскладывать1 lægge på plads, lægge ud, fordele2 brede, trække, strække ud3 tænde (bål).II vt pf ipfразлагать1 dele, spalte; opløse2 få til at gå i opløsning, forfald. -
4 tända
verbum1. tændeTända en brasa, tända en cigarr, tända ugnen, tända i taket
Tænde ild i pejsen, tænde en cigar, tænde for ovnen, tænde i loftet
Fra gammel tid har svenskerne tændt bål V.
Pyromaner elsker, når det begynder at brænde
3. blive optændt af nogen eller noget (også stoffer) (hverdagssprog/slang)När jag äntligen träffade den ljushårige killen, tände jag av
Da jeg endelig traf fyren med det lyse hår, tabte jeg interessen for ham
-
5 tända
verbum1. tændeTända en brasa, tända en cigarr, tända ugnen, tända i taket
Tænde ild i pejsen, tænde en cigar, tænde for ovnen, tænde i loftetFra gammel tid har svenskerne tændt bål V.Pyromaner elsker, når det begynder at brænde3. blive optændt af nogen eller noget (også stoffer) (hverdagssprog/slang)När jag äntligen träffade den ljushårige killen, tände jagav
Da jeg endelig traf fyren med det lyse hår, tabte jeg interessen for ham -
6 bränna
verbum1. (af)brænde, ødelægge, skade (med ild/varme)2. være ødsel, sløse, spildeA. bruger alle pengene på tøj
Bränn inte bort ditt liv på Internet!
Spild ikke dit liv på nettet!
K. brændte to straffespark
3. brænde, svi(d)eDet bränner (det bränns)!
Det svier, det gør ondt!
4. brænde/fremstille (fx tegl)5. sladre til politiet (hverdagssprog/slang) -
7 bränna
verbum1. (af)brænde, ødelægge (ofte med 'ner, upp')2. være ødsel, sløse, spildeA. bruger alle pengene på tøjBränn inte bort ditt liv på Internet!
Spild ikke dit liv på nettet!K. brændte to straffespark3. brænde, svi(d)e, utilsigtet udsætte nogen/noget for stærk varmeS. lå for lang tid i solen - ryggen begyndte at svie4. brænde/fremstille ved behandling i stærk varme (fx tegl)Då man bränner kalk hettar man upp krossad och sorterad kalksten i en schaktugn
Når man brænder kalk opvarmer man knust og sorteret kalksten i en skaktovn5. i udtryk der er forårsaget af dårlig samvittighed, fare, skræk, stærke følelser m.m.6. sladre til politiet (hverdagssprog/slang)7. udtryk i boldspil (fx rundbold) (sport, spil og leg)Olle är bränd!
O. blev ramt af bolden!Særlige udtryk: -
8 fire
1. noun1) (anything that is burning, whether accidentally or not: a warm fire in the kitchen; Several houses were destroyed in a fire.) ild; brand; bål; flammer2) (an apparatus for heating: a gas fire; an electric fire.) varmeovn; -varmeovn3) (the heat and light produced by burning: Fire is one of man's greatest benefits.) ild4) (enthusiasm: with fire in his heart.) glød; ildhu5) (attack by gunfire: The soldiers were under fire.) ild; beskydning2. verb1) ((of china, pottery etc) to heat in an oven, or kiln, in order to harden and strengthen: The ceramic pots must be fired.) brænde2) (to make (someone) enthusiastic; to inspire: The story fired his imagination.) opildne; sætte skub i3) (to operate (a gun etc) by discharging a bullet etc from it: He fired his revolver three times.) affyre; skyde4) (to send out or discharge (a bullet etc) from a gun etc: He fired three bullets at the target.) affyre; skyde5) ((often with at or on) to aim and operate a gun at; to shoot at: They suddenly fired on us; She fired at the target.) skyde på6) (to send away someone from his/her job; to dismiss: He was fired from his last job for being late.) fyre•- firearm
- fire-brigade
- fire-cracker
- fire-engine
- fire-escape
- fire-extinguisher
- fire-guard
- fireman
- fireplace
- fireproof
- fireside
- fire-station
- firewood
- firework
- firing-squad
- catch fire
- on fire
- open fire
- play with fire
- set fire to something / set something on fire
- set fire to / set something on fire
- set fire to something / set on fire
- set fire to / set on fire
- under fire* * *1. noun1) (anything that is burning, whether accidentally or not: a warm fire in the kitchen; Several houses were destroyed in a fire.) ild; brand; bål; flammer2) (an apparatus for heating: a gas fire; an electric fire.) varmeovn; -varmeovn3) (the heat and light produced by burning: Fire is one of man's greatest benefits.) ild4) (enthusiasm: with fire in his heart.) glød; ildhu5) (attack by gunfire: The soldiers were under fire.) ild; beskydning2. verb1) ((of china, pottery etc) to heat in an oven, or kiln, in order to harden and strengthen: The ceramic pots must be fired.) brænde2) (to make (someone) enthusiastic; to inspire: The story fired his imagination.) opildne; sætte skub i3) (to operate (a gun etc) by discharging a bullet etc from it: He fired his revolver three times.) affyre; skyde4) (to send out or discharge (a bullet etc) from a gun etc: He fired three bullets at the target.) affyre; skyde5) ((often with at or on) to aim and operate a gun at; to shoot at: They suddenly fired on us; She fired at the target.) skyde på6) (to send away someone from his/her job; to dismiss: He was fired from his last job for being late.) fyre•- firearm
- fire-brigade
- fire-cracker
- fire-engine
- fire-escape
- fire-extinguisher
- fire-guard
- fireman
- fireplace
- fireproof
- fireside
- fire-station
- firewood
- firework
- firing-squad
- catch fire
- on fire
- open fire
- play with fire
- set fire to something / set something on fire
- set fire to / set something on fire
- set fire to something / set on fire
- set fire to / set on fire
- under fire -
9 brasa
substantiv1. bål, ild (fx i pejsen)Göra upp en brasa, tända en brasa)
Tænde op, opbygge (tænde) et bål
-
10 brasa
substantiv1. bål, ild (fx i pejsen)Sammensatte udtryk:braskamin; braskudde; braständare
støbejernsbrændeovn; pude som man sidder på foran brændeovnen (pejsen); tænderSærlige udtryk:Göra upp en brasa, tända en brasa)
Tænde op, opbygge (tænde) et bål -
11 eld
substantiv1. ild, bål, glød, brandDen, som kommer först, gör upp eld
Den, der kommer først, tænder op, laver bål
Åbne ild, begynde at skyde, anfalde
lägereld; löpeld; skärseld
lejrbål; løbeild; skærsild
Lek inte med elden!
Leg ikke med ilden!
Være, komme i ilden, være med i konkurrencen
-
12 eld
substantiv1. ild, bål, glød, brandDen, som kommer först, gör upp eld
Den, der kommer først, tænder op, laver bålÅbne ild, begynde at skyde, anfaldeSammensatte udtryk:lägereld; löpeld; skärseld
lejrbål; løbeild; skærsildSærlige udtryk:Lek inte med elden!
Leg ikke med ilden!Være, komme i ilden, være med i konkurrencenBlå eld, en flintgodsservis från Rörstrand (en svensk klassiker, tillverkades fram till 1971)
Blå ild, klassisk service fra Rörstrand -
13 brenna
I.v. сильн. III (← brinna); praes. brenn; praet. brann, pl. brunnum; pp. brunninnII.v. слаб. -ia-, praet. bren(n)da, pp. bren(n)dr1) (acc.) жечь, сжигатьbrenna bœ [hof, skip] at kǫldum kolum — сжечь хутор [капище, корабль] дотла
brenna e-n inni — сжечь кого-л. в его доме
brenna e-t upp — сжигать что-л.
III.f. -ōn-* * *от brenna II.II. гл. сл. - ia- жечь; горетьг. brannjan, д-в-н., н. brennen, д-а. bærnan (а. burn), ш. bränna, д. brænde, нор. brenne, от brinna
См. также в других словарях:
antænde — an|tæn|de vb., r, antændte, antændt; antænde et bål … Dansk ordbog
Human rights in Turkey — Republic of Turkey This article is part of the series: Politics and government of the Republic of Turkey … Wikipedia
Коды языков — Стиль этой статьи неэнциклопедичен или нарушает нормы русского языка. Статью следует исправить согласно стилистическим правилам Википедии. Коды языков это короткие алфавитные или цифровые коды, разработанные для представления язы … Википедия
Terakkiperver Cumhuriyet Fırkası — Progressive Republikanische Partei Gründung … Deutsch Wikipedia
bher-1 — bher 1 English meaning: to bear, carry Deutsche Übersetzung: “tragen, bringen” etc (also Leibesfrucht tragen; med. “ferri”), also “aufheben, erheben” Grammatical information: The root bher , forms the exceptional both themat. and… … Proto-Indo-European etymological dictionary
Remy Chauvin — Rémy Chauvin Pour les articles homonymes, voir Chauvin. Rémy (André, Joseph) Chauvin (né le 10 octobre 1913) est un biologiste et entomologiste français, professeur honoraire émérite à la Sorbonne, docteur ès sciences, maître de recherches depuis … Wikipédia en Français
Rémy Chauvin — Pour les articles homonymes, voir Chauvin. Rémy (André, Joseph) Chauvin (né le 10 octobre 1913, décédé le 8 décembre 2009 à Sainte Croix aux Mines, Haut Rhin), est un biologiste et entomologiste français, professeur honoraire émérite à la… … Wikipédia en Français
per-1, perǝ- : prē-, preu- — per 1, perǝ : prē , preu English meaning: to drizzle, sprinkle, jet Deutsche Übersetzung: ‘sprũhen, spritzen, prusten, schnauben” Note: identical as sper ‘sprũhen etc.” Material: А. perǝ : prē: Gk. πίμ πρη μι, *πρήθω (πρήσω … Proto-Indo-European etymological dictionary
1841 en France — Années : 1838 1839 1840 1841 1842 1843 1844 Décennies : 1810 1820 1830 1840 1850 1860 1870 Siècles : XVIIIe siècle XIXe siè … Wikipédia en Français
Jüdische Literatur — Jüdische Literatur. Die I. L., die man auch, aber unpassend, Rabbinische Literatur nennt, beginnt in demselben Zeitalter, in welchem der Übergang des Hebraismus in das Judenthum (s.d.) stattfand. Auf der Hebräischen Literatur (s.d.) wurzelnd u.… … Pierer's Universal-Lexikon
Liste de sigles de trois lettres — Sigles d’une seule lettre Sigles de deux lettres Sigles de trois lettres Sigles de quatre lettres Sigles de cinq lettres Sigles de six lettres Sigles de sept lettres Sigles de huit lettres Cette page liste des sigles de trois lettres. Vous pouvez … Wikipédia en Français
